Bag om Brobygning til Uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennemført en omfattende videnpilot med næsten 3.000 unge for at undersøge, hvordan brobygning virker og hvorfor. Evalueringen af pilotforløbene viser, at deltagelse i brobygningsforløb på erhvervsskoler virker.

Brobygning kort fortalt

Et brobygningsforløb er en uddannelsesrettet indsats, der har til formål at hjælpe unge i gang med en ordinær uddannelse. Indsatsen i brobygningsforløb består af følgende kerneelementer:

  1. Brobygning foregår på en erhvervsskole.
  2. Brobygning indeholder opkvalificering i dansk og matematik.
  3. Brobygning indeholder snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder.
  4. De unge har en uddannelsesmentor under brobygningsforløbet.
  5. De unge har en fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet.

Brobygningsforløb henvender sig til en gruppe af unge, der ikke tidligere har haft succes med at begå sig i uddannelsessystemet. Mens den primære målgruppe er unge uddannelseshjælpsmodtagere, der har faglige eller sociale problemer, har forløbene også vist sig at være en af de indsatser, der virker på unge med diagnoser, unge med tidligere afbrudte uddannelsesforløb og unge med en historik på kontant- eller uddannelseshjælp.

Download pjece om Brobygning til uddannelse (PDF)

En omfattende videnpilot

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsatte i 2013 den store videnpilot Brobygning til Uddannelse. Formålet med videnpiloten var at indsamle viden om, hvordan brobygningsforløb virker, og hvorfor de virker. I løbet af 2013-2014 har 12 ambitiøse projekter landet over udviklet og gennemført brobygningsforløb med i alt 2.837 unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Over 40 erhvervsskoler og mere end 50 jobcentre og tilknyttede UU-vejledninger er indgået i projektet.

De 12 projekter, der har afprøvet brobygningsforløb, er geografisk spredt over hele landet. De rummer således en stor variation af unge fra forskellige dele af landet og varierer desuden i forhold til størrelse, i forhold til hvor mange unge de har forpligtet sig til at få gennem forløbet indenfor den givne tidsramme og i forhold til tilgang til udførelse af forløbene.

De 12 projekter er:

  • Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster (CELF): Opkvalificering til uddannelse
  • Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): TEC – Brobygning til uddannelse
  • Zealand Business College (ZBC): Brobygning Sjælland Sydøst
  • EUC Nord: Brobygning til uddannelse i Vendsyssel
  • Tech College Aalborg: Brobygning til uddannelse
  • Uddannelsescenter Holstebro: Træningsbanen
  • Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern: Unge på broen
  • Viden Djurs: Brobygning Kronjylland
  • Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle: Broen til din uddannelse
  • EUC Lillebælt: Brobygning til uddannelse – Lillebælt
  • Rybners: Broforløbet – Esbjerg, Varde og Vejen
  • Tietgenskolen: Uddannelsesbroen.

En indsats, der virker

Center for Ungdomsforskning og Metrica (2015) har foretaget en omfattende evaluering af de 12 projekter, der viser en lang række resultater og vigtige pointer, der kan understøtte den videre udbredelse af brobygningsforløb. Først og fremmest er det essentielt at påpege, at over halvdelen af deltagerne i et brobygningsforløb enten påbegynder ordinær uddannelse eller overgår til ordinær beskæftigelse efter brobygningsforløbene.
Samtidig finder evalueringens kvantitative effektmåling signifikante positive effekter på, om unge, der deltager i et brobygningsforløb, overgår til uddannelse i forhold til en sammenlignelig gruppe af unge, der ikke har deltaget i et brobygningsforløb. Konkret viser effektmålingen følgende:

  1. 25 uger efter forløbsstart er der næsten dobbelt så mange brobygningsdeltagere på SU end i den sammenlignelige gruppe af unge. Herefter falder effekten en anelse, men den er signifikant i resten af den periode, der er målt på.
  2. Dobbelt så mange brobygningsdeltagere gennemfører et grundforløb på en erhvervsuddannelse som i den sammenlignelige gruppe af unge.
  3. Der er signifikant flere unge brobygningsdeltagere i hovedforløb på en erhvervsuddannelse end i den sammenlignelige gruppe af unge.

Evalueringen viser, at de unge oplever brobygningsforløbets positive indvirkning ved, at de bliver klar til uddannelse, bliver mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg og oplever at få et større netværk. Det er således de tre indsatsområder, hvor progressionen skal understøttes, hvis overgangen til ordinær uddannelse skal sikres.

Læs evalueringen her (PDF)

Konferencen for Brobygning til Uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholdt den 25. februar 2016 en konference med det formål at formidle de positive effekter af brobygningsforløb og bidrage med viden om og inspiration til det gode brobygningsforløb. Konferencen introducerede også det videre forløb med at udbrede brobygningsforløb for udsatte unge. På konferencen deltog ledere fra erhvervsskoler, jobcentre og interesseorganisationer, med interesse i udsatte unge og deres vej til uddannelse. Konferencen bød på oplæg fra henholdsvis beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Der var også indslag fra projekter om erfaringer med etablering af brobygningsforløb og et par unge brobyggere fortalte om, hvordan brobygning havde hjulpet dem videre i uddannelse. Evalueringen af projektet blev fremlagt af evaluatorerne Noemi Katznelson, Anne Gørlich og Michael Rosholm

Nedenfor er det muligt at hente oplægsholdernes præsentationer fra konferencen.

  1. Helle Rasmussen
    Åbningstale
  2. Michael Rosholm
    Effekterne af brobyging
  3. Noemi Katznelson & Anne Gørlich
    Hvorfor virker brobygning
  4. Ulla-Birgitte Nies
    Hvordan sammensættes et godt brobygningsforløb i praksis
  5. Hanne Gleerup Kirk & Stefan Johansen
    Hvordan ser det gode samarbejde om brobygning ud
  6. Helle Rasmussen
    Hvordan kommer vi videre herfra