Brobygningsforløb viser positive effekter – udsatte unge fastholdes på en erhvervsuddannelse

Brobygningsforløb på erhvervsskoler hjælper ikke bare flere unge i gang med en erhvervsuddannelse – og ud af kontanthjælpssystemet. De unge fastholdes også i uddannelsen, viser en ny effektevaluering af brobygningsforløb.

Et brobygningsforløb på en erhvervsskole fordobler sandsynligheden for, at udsatte unge i kontanthjælpssystemet gennemfører grundforløbet på en erhvervsuddannelse. 2½ år efter at de unge var igennem et brobygningsforløb, har godt 20 pct. af de unge gennemført grundforløbet. Blandt sammenlignelige unge, som ikke har været i brobygningsforløb, lykkedes det kun for 10 pct. Det er et af hovedresultaterne fra en ny effektevaluering af brobygningsforløb, der har fulgt de unge gennem 2½ år.

Brobygningsforløbet har også indflydelse på, om de unge kommer i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse og får en praktikplads. I forhold til den første effektevaluering, hvor de unge blev fulgt i 1½ år, er effekterne næsten tredoblet. Næsten hver fjerde ung er 2½ år efter brobygningsforløbet i gang med hovedforløbet, mens det blandt de unge i kontrolgruppen er 15 pct.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Vi står med en bunden opgave. 37.400 unge under 30 år er i kontanthjælpssystemet på uddannelseshjælp, og syv ud af ti af de unge i kontanthjælpssystemet har ikke en uddannelse. Derfor skal flere unge i gang med en uddannelse, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet og sikre, at de ikke skal tilbringe deres voksenliv på offentlig forsørgelse. De positive effekter med brobygning viser, at det kan lade sig gøre at ruste og motivere de unge, så de ikke bare kommer godt i gang med en erhvervsuddannelse, men også bliver på den.”

”Det er meget positivt og perspektivrigt, at vi står med en konkret indsats, der kan sikre, at flere unge starter og fastholdes i uddannelse. Jeg håber derfor, at endnu flere kommuner og erhvervsskoler får fokus på, hvor afgørende det er, at de får opbygget et tæt samarbejde omkring de udsatte unge. Til at understøtte det videre arbejde med brobygning og sprede de gode erfaringer til hele landet, er der er afsat 105 mio. kr. over fire år.”

Undervisningsminister Merete Riisager siger:

”Succesoplevelser gennem for eksempel brobygningsforløb kan give de unge blod på tanden og tro på egne evner til at gennemføre en uddannelse. I regeringen har vi ambitioner på alle unges vegne, og derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der konkret virker. Regeringen kommer om kort tid med et udspil, som skal være med til at sikre, at flere unge kommer godt videre efter grundskolen og ikke ender i kontanthjælpssystemet.”

I effektevalueringen sammenlignes 2.400 unge, der har deltaget i et brobygningsforløb i perioden fra uge 10 i 2013 til udgangen af 2014, med sammenlignelige unge, der ikke har deltaget (kontrolgruppe).

Fakta om brobygningsforløb

Et brobygningsforløb er en uddannelsesrettet indsats, der har til formål at hjælpe udsatte unge i kontanthjælpssystemet i gang med en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Indsatsen varer typisk i tre måneder og består af en række kerneelementer:

  • Brobygningsforløbet er forankret på en erhvervsskole
  • Unge får opkvalificering i dansk og matematik
  • Unge deltager i snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og virksomheder
  • Unge får tilknyttet en uddannelsesmentor i brobygningsforløbet, der også følger den unge efter uddannelsesstart (som fastholdelsesmentor)

Download evalueringen ‘Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse’ her.